Hop til hovedindhold

Vejledning: Jobområder med egne topbannere

Jobområder grupperer jobopslag (f.eks. Engineering, Salg, Sundhed) og giver mulighed for at vise et særskilt topbanner for hvert område på jobportalen. Når et jobopslag er knyttet til et jobområde med et banner, vises områdets banner i stedet for jobportalens standardtopbanner.

Jobområder oprettes og administreres under Rekruttering > Jobopslag > Jobområder:

Menupunktet Jobområder under Jobopslag

Opret et jobområde

Klik på +Ny øverst til højre på listen.

Udfyld:

  • Navn — vises i listen og i dropdownen på jobopslaget. Skal være unikt blandt aktive jobområder.
  • Beskrivelse — valgfri intern note. Vises ikke på jobportalen.

Gem. Jobområdet kan nu tilknyttes jobopslag, men har endnu ikke et banner.

Opret nyt jobområde med navn og beskrivelse

Upload banner på fanen Design

Åbn jobområdet og gå til fanen Design i detailmenuen. Banneret uploades efter samme mønster som topbanneret på jobportalens designside.

Upload af banner på fanen Design under et jobområde
  • Anbefalet billedbredde er 1268 px — samme som jobportalens topbanner.
  • Klik Redigér og derefter Tilføj for at vælge en fil.
  • Et eksisterende banner kan udskiftes eller fjernes fra samme side.

Når banneret er gemt, vises det automatisk på de jobopslag, der er knyttet til området.

Knyt et jobområde til et jobopslag

På det enkelte jobopslag vælges området i feltet Jobområde.

Vælg jobområde på et jobopslag
  • Feltet er valgfrit. Lad det stå tomt for at bruge jobportalens standardtopbanner.
  • Et jobopslag kan kun være knyttet til ét jobområde ad gangen.

Sådan vises banneret på jobportalen

Banneret slår igennem på det enkelte jobopslags detaljevisning på jobportalen:

Jobopslag på portalen med jobområdets eget topbanner

Reglerne for fallback er:

SituationBanner der vises
Jobopslag uden tilknyttet jobområdeJobportalens standardtopbanner
Jobområde uden uploadet bannerJobportalens standardtopbanner
Slettet jobområde (med eller uden banner)Jobportalens standardtopbanner
Jobområde med uploadet bannerJobområdets banner

Slet et jobområde

Brug Handlinger > Slet for at trække et jobområde ud af brug. Slettede jobområder:

  • Vises ikke længere i dropdownen på nye jobopslag.
  • Forbliver synlige (markeret som slettede) på eksisterende jobopslag, der allerede er knyttet til dem — men jobportalen falder tilbage til standardtopbanneret for disse opslag.

Se også